Print

Kurser - kalender - referater

skulderbehandling


Dato: 29-05-2015
Sted: Region Nordjylland Region Nordjylland
Telefon: 40 79 56 62
Kontaktperson: Helle Roed

Utrolige mange mennesker kommer til klinikken med skuldersmerter. Diagnosen “frossen skulder” er nærmest blevet en folkesygedom eller nærmere en “skraldespandsdiagnose” som mange behandlere ikke ved, hvad de skal gøre ved.

Ved den praktiserede læge bliver der brugt mange injektioner med kortikosteroider, ved fysioterapeuten forsøges træningsterapi for at forbedrer skulderstabiliteten, og massøren prøver at øge mobiliteten. Men alle terapigrupper har en udfordring til fælles, at det tager urimelig lang inden behandlingen viser sig effektiv. Mange terapeuter stiller sig selv det spørgsmål, om det faktisk var tiden der gik, som helede skuldersmerten mere end den behandling klienten fik.

Virkeligheden er, at “frossen skulder”, eller periartrose glenohumeral som det også hedder, er en sjælden diagnose i skulderen. Folk døjer med andre og langt hyppigere skulderproblemer. Kender behandleren ikke den korrekte arbejdsdiagnose, kan terapieffekten ofte også være minimal.

På skulderkurset vil du lære om manuel terapi af skulderkomplekset, og behandling af typiske skader i skulderen, som kapsel-adhærencer, impingementsyndromer (svømmer skulder) (muskulære og artikulære), thoracic inlet syndrom, thoracic outlet syndrom, AC (acromioclavicular)-subluxationer, bursitter osv.

Du vil lære at lave en grundig skulderundersøgelse, som kan give et idé om hvilken arbejdsdiagnose du skal anvende, og du vil lære at behandle de forskellige skulderlidelser med manuel terapi - altså med dine hænder som eneste redskab.

Det er en god ide at have kigget lidt i en anatomibog omkring skulderen inden kursusstart, men ingen forudsætning.

Har du ofte klienter med skulderproblemer i din klinik, er dette kursus et “must have”.

Der er meget praktik på kurset, da det er ved at øve teknikkerne, at du bliver dygtig til at anvende dem. Du vil kunne bruge det du lærer på kurset i din klinik som supplement til den behandling du ellers giver.

Underviser: Jan Lasota
Dato: Fredag og lørdag den 29. og 30. maj 2015
Tid: kl. 9.00 til 16.30 (15 lektioner.)
Pris: 2.600 kr. inkl. forplejning.
Tilmelding: mail: helle@helleroed.dk, telefon 40 79 56 62

Dokumenter:
Der er ikke tilføjet nogen dokumenter


Kalender


  DANSKE AKUPUNKTØRER v Henrik Jørgensen, Nordre Farimagsvej 1 B, 4700 Næstved, CVR-nr: 34751498