Print

Kurser - kalender - referater

Kursus i Posturologisk behandling


Dato: 14-03-2014
Sted: Region Hovedstaden Region Hovedstaden
Telefon: 25114541
Kontaktperson: Rikke Godthjælp


Posturologi er videnskaben om kropsholdning.



Posturologi er synergien mellem de posturologiske indgange; øje og fod samt det kognitive. Vi arbejder også en del med behandling af kæbeleddet da det har en stor indflydelse på flere af vores kranienerver.



Posturologisk behandling foregår ved hjælp af øreakupunktur, indlægssåler samt afspænding af og genoptræning af øje – og kæbemuskulatur.



Kurset giver dig et helt særligt indblik i hvordan, hjerne og krop samarbejder. Behandling med posturologiske redskaber genskaber kroppens naturlige balance.



Kurset er ikke bare tavle-undervisning men i høj grad også praktisk. Vi skal se på kroppen og på øret. Du vil komme til at give og modtage en posturologisk behandling, udføre posturologiske grundtests og der vil blive vist hvordan man laver en sål. Kort sagt teoretisk men også masser træning. Der vil være afsat tid til spørgsmål og repetition.



Kurset er fordelt over tre dage, hvor af den sidste dag er lagt ca 4 uger senere så der er tid til opfølgning og nye spørgsmål. Når man kommer hjem på klinikken og skal til at indføre et nyt system, eller har fået genopfrisket viden, er der ofte mange spørgsmål der melder sig. Det er vigtigt at komme i gang med at stikke med det samme men lige så vigtigt at få svar på alle de spørgsmål der kan dukke op i tiden lige efter kurset.



TID:

Fredag d. 14. marts 2014 kl. 9 – 17

Lørdag d. 15. marts 2014 kl. 10 – 18

Fredag d. 11. april 2014 kl. 10 – 18

Kurset er på 24 timer fordelt over 3 dage



PRIS:

Kr. 3300.-

Prisen inkluderer kompendium, te, frugt og eftermiddagssødt.



TILMELDING:

Efter først til mølle-princippet.

Ved indsættelse af kursusgebyr på konto:

Reg. Nr.: 2102 Konto. Nr.: 5097 858 350

Husk at skrive fulde navn på indbetalingen samt mail til rikke@godthjaelp.dk med navn og tlf.nr.

Beløbet refunderes ikke ved framelding senere end 2 måneder før kursusstart.



STED:

Godthjælp kurser

København

Rosenborggade 2 1.sal th, 1130 Kbh K



VI KOMMER RUNDT OM:

Du vil lære at genkende en ”psoturologisk patient”. Du vil blive undervist i at finde årsagen og derved også relevant posturologisk behandling ved hjælp af div. test. Vi skal lokalisere og sætte nåle i punkterne på øret der bruges i posturologisk sammenhæng samt gennemgå øjen og kæbeøvelser.



Du vil lærer VAS / fransk-pulstagning, der er en helt unik måde at diagnosticere og søge punkter på. Og vi vil komme rundt om super anvendelig redskaber der benyttes i auriculoterapien.



Når vi behandler vores patienter kan vi sommetider side fast i behandlingen, der er ingen udvikling, eller patienten fortæller at de har gået andre steder uden synderligt resultat. Dette kan ofte bero på en terapi-forhindring. Når du kan finde og behandle terapi-forhindringer kan du komme længere med dine behandlinger.



DU VIL BLIVE UNDERVIST I:

Behandling af smerter i hele bevægeapparatet. Hvordan har posturologiske forstyrrelser indflydelse på vores hormonelle balance. Psykiske forstyrrelser som bl.a. stress, depression, angst der trickes eller fastholdes af posturologiske ubalancer.



HVEM KAN DELTAGE:

Kurset er et grundlæggende kursus i posturologi, som henvender sig både til behandlere der ikke har arbejdet med posturologi tidligere, og til dig der ikke rigtig syntes du kan komme i gang med det du har lært på tidligere kurser.



Arbejder du med smerter i led og muskulatur, diskusprolaps og lignende, psykisk ustabilitet som stress, depression, koncentrationsbesvær og søvnforstyrrelser, så er dette kursus og denne behandlingsform lige noget for dig.



Max antal deltagere 15 personer



UNDERVISEREN:

Mit navn er Rikke Godthjælp, jeg er Akupunktør, Posturolog, Auriculoterapeut og Auriculomediciner, samt Zoneterapeut, født 1972. Uddannet Akupunktør og Zoneterapeut fra Helseskolen i Søborg.



Jeg har siden 2005 koncentreret mig i at videreuddanne og dygtiggøre mig inde for den franske terapi retning – altså øreakupunktur, frekvenser og fødevareproblematikker, kropsholdningsproblematikker og hvad det medfører af fysiske og psykiske skavanker. Det har ført mig igennem mange kurser, kongresser, symposier og praktikophold i ind – og udland – Danmark, Frankrig, Italien, Norge, Tyskland, Holland og USA.



I 2010 startede jeg med at undervise i øreakupunktur og har siden udvidet med undervisning i Posturologi.




Dokumenter:
Der er ikke tilføjet nogen dokumenter


Kalender


  DANSKE AKUPUNKTØRER v Henrik Jørgensen, Nordre Farimagsvej 1 B, 4700 Næstved, CVR-nr: 34751498