Print

Kurser - kalender - referater

Behandling af Emotionelle ubalancer


Dato: 27-04-2017
Sted: Region Sjælland Region Sjælland
Telefon: 20241437
Kontaktperson: Vibeke Bergfors

Behandling af Emotionelle ubalancer med Akupunktur set ud fra TCM diagnose, de 5 faser og ansigtsdiagnose.

Som akupunktør møder vi, dagligt, klienter med emotionelle ubalancer i større eller mindre grad.
Nogle af de mest almindelige stress-relaterede følelsesmæssige problemer vi møder, er angst/frygt, depression, tab af lykke, sorg og vrede.
Akupunktur er yderst velegnet til behandling af disse emotionelle ubalancer.
Dag 1.
På dette seminar vil Nigel gennemgå hvordan man i Kinesisk medicin, ikke bare forstår hvordan emotionelle ubalancer opstår, men også hvordan man med akupunktur og livsstilsændringer kan behandle disse ubalancemønstre.
Nigel vil gennemgå emotionelle ubalancemønstres underliggende ætiologi; hvordan man i praksis vil diagnosticere og differentiere de relevante ubalancemønstre; samt behandling og forslag til relevante livsstilsændringer, som vil kunne fremme helingsprocessen.
Seminaret vil især fokusere på hvilke diagnostiske tegn, man skal være opmærksomme på, når man skelner de underliggende ubalancemønstre fra hinanden, samt hvilke punktkombinationer og livsstilsændringer der vil være relevante at implementere.
Dag 2.
Nicholas Garner vil give kliniske eksempler på, hvordan følelsesmæssige ubalancer manifesteres, og kan diagnosticeres gennem specifikke ansigtsudtryk, og hvordan vi som akupunktører, med en kombination af specielle nåleteknikker i ansigt og krop, kan få Shen frem og returnere ansigtet til sin naturlige skønhed.
Dagen har fokus på stressrelateret angst og separation af Ild og Vand, og hvordan vi hjælper vores klienter med at få det naturlige smil frem
Selve behandlingen har fokus på kombinationen af fysiologisk viden om ansigtsmusklernes funktion og relation til følelsesmæssige udtryk samt deres klimatiske og organelle tilknytning.
Der gives eksempler på hvordan vi kan opløse og uddrive klimatiske faktorer, opløse stagnationer og give ansigtet et mildere og mere ungdommeligt udtryk med færre spændinger, blødere linjer og sundere farver.

At behandle med intention Yi med viden om TCM og moderne vestlige akupunkturteknikker til ansigtsmuskler, hud og væv giver transformerende resultater på energetisk niveau; altså på et både fysisk, psykisk og åndeligt plan.

Nåleteknikker til ansigt og krop vil blive demonstreret, og efterfølgende vil der blive mulighed for at afprøve disse i workshoppen.
Nigel Ching
Grundlægger af den akupunkturuddannelse der er på Nordisk Akupunkturuddannelse som startede i 2006.
Nigel har været praktiserende akupunktør siden 1991, og har undervist siden 2001.
Nigel er en meget eftertragtet underviser og foredragsholder i hele Europa, Nigel er kendt for en meget humoristisk undervisning på et samtidig højt fagligt niveau, og det er en udsøgt fornøjelse at følge Nigels timer. Nigel er især god til, på en let forståelig måde, at forklare komplekse problemstillinger indenfor den Kinesiske Medicin. Nigel har en meget bred viden om litteraturen indenfor akupunktur, hvilket gør Nigel i stand til, på et meget højt fagligt niveau, at diskutere og undervise i forskelligheder indenfor teorierne eller rettere måden teorierne tolkes på.
Nigel er på baggrund af ovenstående kompetencer, en af Danmarks største kapaciteter, og mest respekterede indenfor akupunkturen.
Nigel har skrevet de danske lærebøger: Akupunktur og sygdomsbehandling, Kunsten at diagnosticere med Kinesisk medicin samt Akupunkturens Grundprincipper. 2 af disse bøger er ved at blive oversat til Engelsk på forlaget Singing Dragon.
Nigel har en 3-årig uddannelse i Kinesisk urtemedicin fra det prestigefyldte Northern College of Acupuncture i England. Derudover videreuddanner Nigel sig løbende, i akupunktur og kinesisk urtemedicin, i udlandet, samt deltager løbende i kongresser, og meget ofte som foredragsholder.
Nigel har en kandidat grad i Kinesisk Medicin fra Middelsex Universitet
Nicholas Garner
Nicholas er akupunktør og fysioterapeut med mere end 20 års klinisk og undervisningsmæssig erfaring i ind- og udland.
Han er grundlægger, daglig leder og underviser på Københavns Akupunkturskole, og studerer og forsker i ansigtsudtryk og emotionelle stagnationer på Northern College of Acupuncture i forbindelse med en kandidatgrad i kinesisk medicin.
Ud over at undervise akupunkturuddannelsen afholder Nicholas kurser i ansigts- og kosmetisk akupunktur med fokus på indre skønhed i det ydre samt afholder kurser i vestlig medicinske akupunkturteknikker.
Nicholas har siden 2010 specialiseret sig i konstitutionel ansigtsakupunktur gennem videreuddannelse i USA, Tyskland, England og Vietnam med fokus på en kombination af TCM, 5 fase akupunktur og de enkelte ansigtsmusklers fysiognomi, udtryk og relaterede emotioner.

Sted: Kulturhuset Indre By
Charlotte Ammundsens Plads 3
1359 København K

Pris: 2500 kr / pr. dag 1250 kr
Ved tilmelding og betaling inden 15. februar er prisen:
2000 kr / pr. dag 1000 kr
Afbud: inden 12. april, refunderes 50% af kursusgebyret, efter d. 12. april refunderes kursusgebyret ikke.
Prisen inkluderer te, kaffe og kage samt handouts, som udleveres på dagen.
Tilmelding til mail: Vibeke@bergfors.dk
Du er endelig tilmeldt, når pengene er indbetalt på konto: 3409 11510647
Der er plads til 45 deltagere, efter ”først til mølle” princippet.
For at deltage skal du være akupunktør, eller akupunkturstuderende.


Dokumenter:
Der er ikke tilføjet nogen dokumenter


Kalender


  DANSKE AKUPUNKTØRER v Henrik Jørgensen, Nordre Farimagsvej 1 B, 4700 Næstved, CVR-nr: 34751498