Print

Kurser - kalender - referater

Granmaster Fan Xiulan


Dato: 18-05-2017
Sted: Region Hovedstaden Region Hovedstaden
Telefon: 40851121
Kontaktperson: Alice Fyhring Jensen

Kursus 1 - Kometstensmassage
Tid: Torsdag den 18. maj fra kl. 14.00 – 21.00
Fredag den 19. maj fra kl. 10.00 – 17.00
Sted: Kursuslokale 1 (stuen), Roskildevej 46, 2000 Frederiksberg
Pris: 1.500,-
Underviser: Göran Jakobsson (svensk / engelsk) eller Granmaster Fan Xiulan (med tolk)
Forudsætninger: Ingen forudsætninger. Kurset er en del af uddannelsen til instruktør i Qigong efter Biyunmetoden og også relevant for arbejdet som helserådgiver inden for Traditionel Kinesisk Medicin.

Bian shi – kometsten kommer fra et kometnedslag i Kina i Shen de provinsen for 65 mill. år siden. Materialet fra kometen blandedes med jordens magma. Der er to bjerge ud af fem hundrede i provinsen, hvor man kan hente kometstenene.

Man begyndte at anvende dem for 2000 år siden i forbindelse med massage. Mesterlægen Bian Que fandt stenene og opdagede deres specielle kraft. Han uddannede lærlinge i kometstensmassage og man aflagde en ed på at holde metoden hemmelig. Kometstenen betragtedes som en magisk sten, som gav overnaturlige effekter.

Den kan beskrives som en himmelsk sten med yang fra himlen og yin fra jorden. Der findes flere forskellige former for kometsten. Stenene blev glemt i en lang periode men nyere kinesisk forskning viste at stenen havde positive helseeffekter.

I 1978 fandt arkæologer musikinstrumenter, som var lavet af Bian shi. Nogle af dem var i så god stand, at man kunne spille på dem. Man ville eftergøre de øvrige instrumenter og fandt derefter de bjerge, som indeholdt ægte Bian shi sten.

Der findes sågar japansk forskning omkring kometstenene, som der kaldes Gua Sha – den flade sten.

Der er forskellige kvaliteter på stenene, alt efter hvilke vibrationer (ultralydsstråling) de indeholder. Og priserne på stenene varierer også derefter.

Massage med kometsten har en række helsebringende effekter. Bl.a. regulerer de kroppens temperatur, øger blodcirkulationen, lindrer smerte, styrker immunforsvaret, afgifter kroppen og modvirker derfor en lang række sygdomme og ubalancer i kroppen.

Kursus 2 - Grundkursus i TKM (Traditionel Kinesisk Medicin)
Tid: Lørdag den 20. maj fra kl. 14.00 – 21.00
Søndag den 21. maj fra kl. 10.00 – 17.00
Sted: Kursuslokale 2 (2. sal), Roskildevej 46, 2000 Frederiksberg
Pris: 1.500,-
Underviser: Göran Jakobsson (svensk / engelsk) eller Granmaster Fan Xiulan (med tolk)
Forudsætninger: Ingen forudsætninger. Kurset er en del af uddannelsen til instruktør eller leder i Qigong efter Biyunmetoden og også relevant for arbejdet som helserådgiver inden for Traditionel Kinesisk Medicin.

Traditionel kinesisk medicin (TKM) er et komplet medicinsk system, der har været brugt til at forebygge, opdage og behandle sygdomme i årtusinder. Filosofien er, at man ser mennesket og universet som en helhed og at sygdomme opstår på grund af ubalance i kroppens energisystem.
Vi gennemgår de grundlæggende teorier om yin og yang, de fem elementer, de forskellige indre organers funktioner, følelserne heri og deres relationer.

Underviser på begge delkurser i maj er Göran Jakobsson eller Fan Xiulan. Göran er gennem flere år oplært af grandmaster i medicinsk qigong Fan Xiulan, som er kinesisk læge og akupunktør. Han underviser med stor ekspertise inden for kinesisk medicin og herunder qi massagens hemmeligheder. Han underviser på en blanding af svensk og engelsk – og hvor der er tvivl eller hvor det er nødvendigt, vil der være oversættelse til dansk.


Tilmelding:
1) SEND snarest EN MAIL TIL
Biyunkursus@gmail.com: skriv ”Tilmelding til kursus” i emnefeltet.
PÅ HVER SIN LINJE SKRIVER DU:
Kursusnummer og kursusnavn
Dit for- og efternavn
Adresse (gade og by på samme linie)
Telefonnummer (helst mobil)
Mail-adresse
Beløb og indbetalingsdato
(Er du medlem af Biyunforeningen kan du fratrække kr. 100,- i rabat pr. kursus
undtagen kursus 2 – Feng Shui foredraget)
Skriv også om du er medlem af Biyunforeningen
(Du kan blive medlem på www.biyun.dk/sadan-bliver-du-medlem)

2) BETALING
Kursusbeløbet indbetales samtidig med tilmeldingen til
Fælleskassen reg. 8411 kontonr.: 4156298
(Hvis du betaler fra udlandet og har brug for IBAN og SWIFT numre, så skriv det i
tilmeldingen, så mailer vi numrene til dig)
3) TILMELDINGSFRIST
Sidste tilmeldingsfrist vedr. marts-kurser er den 15. februar og vedr. maj-kurser den 1. maj.
Der er vigtigt, at du skriver dit navn, kursus og kursusnummer på indbetalingen, ellers har vi ingen chance for at se, hvem beløbet er fra (vær særlig opmærksom på at påføre korrekte oplysninger, hvis du indbetaler fra fx en ægtefælles konto). Det er ikke muligt at betale kontant på kurset.
Ønsker du at gentage et kursus, kan du gøre dette til ½ pris - forudsat at der er plads på holdet. Indbetal det halve beløb. Viser det sig, at der ikke er plads, får du besked herom, samt en tilbageførsel af beløbet.
Vær opmærksom på at tilmeldingen er bindende. Skulle du blive forhindret alligevel f.eks. pga. sygdom, så refunderer vi kursusbeløbet med fradrag af kr. 300,-
Du vil modtage en mail som kvittering for din tilmeldelse. Hvis du har brug for en faktura, så skriv det i mailen og vi sender den, når beløbet er indbetalt på kontoen.
Der tages forbehold for ændringer. Husk at tjekke www.biyun.dk for eventuelle ændringer i kursustidspunkt og lokale.

De bedste hilsner på Biyun-akademiets vegne
Alice Jensen og Lars-Elias Arno Ørrild Mail: biyunkursus@gmail.com


Dokumenter:
Der er ikke tilføjet nogen dokumenter


Kalender


  DANSKE AKUPUNKTØRER v Henrik Jørgensen, Nordre Farimagsvej 1 B, 4700 Næstved, CVR-nr: 34751498